Det længe ventede alternativ til tobakscigaretter er nu kommet: elektroniske cigaretter. Et metalhylster med et batteri og en væskepatron i, der ligesom en klassisk cigaret frembringer røg, når der suges på den. Forskellen er bare, at der i stedet for sundhedsskadelig tobaksrøg, bruges vanddamp, som skulle være langt sundere og mere skånsomt for dig og dine omgivelser.

Det gode ved elektroniske cigaretter

Det gode ved denne nye trend er dens evne til at imødekomme og tilfredsstille rygerens behov uden at skulle gå på kompromis med sundheden. E-væskerne, der indsættes i hylsteret inden brug, kan fås både med og uden nikotin, så kroppens trang til nikotin kan blive tilfredsstillet uden de op mod 4000 giftige stoffer, der findes i normal cigaretrøg. Desuden gør e-cigaretten det muligt for en at opleve det sociale i at ryge med andre, selvom man ikke ønsker at ryge normalt og ødelægge sin krop med tobakken. El-cigaretten kan også være en stor hjælp, hvis man ønsker sig et fuldstændigt rygestop, da den kan være med til at lette abstinenserne.

De elektroniske cigaretters mange muligheder

Selvom fænomenet stadig er rimelig nyt, er udbuddet overraskende stort og i særdeleshed på nettet, hvor diverse hjemmesider tilbyder alt hvad hjertet kan begære i form af forskellige hylstre, etuier og smage. Blandt andet findes der chokolade, blåbær og tobakssmag. Særligt tobakssmagen er populær, da den får oplevelsen til at ligne den ægte vare så meget som muligt.
Cigaretterne kan fås både som genopladelige og engangs, og kan udover på nettet også købes i diverse forhandlere rundt omkring i landet. Ofte er e-cigaretterne tilmed billigere end de klassiske tobakssmøger, hvilket kun er endnu et plus.
Desuden er det også muligt at købe piber, cigarer og vandpiber i en forbedret elektrisk version til dig, der ikke vil sætte din sundhed på spil.

Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestShare on RedditShare on TumblrTweet about this on TwitterShare on Facebook