Trænger du til en god og afslappende weekend, hvor der kun er hyggelige aktiviteter på dagsordenen? Så er du kommet til det helt rigtige sted, for her handler det nemlig om fodboldgolf.

For at spille fodboldgolf handler det hverken om at være vildt god til golf eller fodbold, for det vigtigste er nemlig, at du får en hyggelig dag sammen med din familie og/eller nogle gode venner.

Hvad er fodboldgolf egentlig for noget?

Fodboldgolf kan overordnet set nok bedst sammenlignes med minigolf. Dog foregår spillet på en bane, som er noget større end minigolfbanen.

I fodboldgolf er golfbolden og golfkøllerne skiftet ud med en fodbold – og så dine fødder til at sparke med.

Men ellers handler spillet om det samme som minigolf; altså at komme rundt om nogle forhindringer på en bane og få bolden i hul på så få slag/spark som muligt.

Fodboldgolf er masser af hyggeligt samvær, gode grin, konkurrence og god motion. Så det er altså en god blandet pakke, som kan give en hyggelig dag sammen.

Hyggelige oplevelser med dem, du holder af

Der er faktisk en del steder rundt omkring i landet, hvor fodboldgolf tilbydes. Hvis der ikke er et sted i nærheden af jer, kan I jo eventuelt gøre en tur ud af det. Så kan I enten vælge at tage en lille madpakke med, som I måske har gjort noget særligt ud af. Ellers kan det også være, at der er et lille cafeteria eller en restaurant i nærheden af det sted, hvor I spiller fodboldgolf.

Uanset hvad handler det i hvert bare om, at denne dag skal være hyggelig, og at I skal få nogle gode stunder sammen. Så kan det i princippet være lige meget om i spiser hjemmesmurte madder.

 

Disclaimer